Materiel

Roklubbens både

I rosporten skelner man typisk mellem disse grundtyper af både

Inriggere:
Inriggeren er den traditionelle båd til daglig motionsroning og langture. En inrigger er relativt bred og er meget svært at vælte, selv om der er strøm eller bølger. Desuden har en inrigger typisk et stuverum både for og agter. I en inrigger sidder roerne med ryggen mod stævnen, og hver roer har en åre. Roerne sidder skiftevis i styrbord og bagbord side. I bådens agter sidder en styrmand. 

Idet roerne sidder sideforskudt, er det muligt at skifte pladser i båden undervejs, så man skiftes til at være styrmand og dermed jævnligt får et kort hvil. 

Outriggere og sculler:    
En outrigger er en robåd, hvor svirvlen (åregaflen) er placeret uden for båden ved hjælp af en konstruktion, der kaldes en rig. Outriggede robåde er konstrueret til kaproning, og det kræver et teknisk niveau at opnå balance, da bådene er meget smalle. 
En sculler med plads til én roer kaldes en singlesculler, og en båd med plads til to roere kaldes en dobbeltsculler.

Gigbåde: 
En gigbåd er en mellemting mellem en inrigger og en outrigger. Den er smallere end inriggeren, men bredere end outriggeren. Åregangen sidder på et lille stativ (rig). Roerne sidder placeret lige efter hinanden. 

Coastal både:
Bådens form minder meget og sejlsportens matchracer. Og den bevæger sig da også let og elegant i vandet. 
Bådens form gør, at den ligger meget stabilt på vandet og i bølger. Roerne sidder forholdsvis højt i båden, men samtidig bevirker bådens skrogform, at bådens dybdegang er forholdsvis lille. Det hele sammenlagt, giver en hurtig båd på vandet trods bådens vægt. Der benyttes almindelige scullerårer i bådene - 2 årer per roer. Coastalbåde har ingen stuverum og man skifter normalt ikke plads i en coastalbåd.

Nivå Roklub råder over flere forskellige typer af robåde:

2-åres inriggere:
Edderfuglen (Poseidon-type) - Agerbirks bådebyggeri, Vejle
Svanen (træ) - Vejle Yacht Service
Troldanden (kompositplast) - Baumgarten Bootsbau, Tyskland
Hvinanden (træ) - Victor Jensen, Hundested
Kræmmer, kaproningsbåd (træ) - DSR-bådværft

4-åres inriggere:
Andersine (glasfiber) - Grejsdalens inriggerværft, Vejle
Gråanden (glasfiber) - Agerbirks bådebyggeri, Vejle

Coastal og outriggere mv.:
Chancen, coastal (C4+)
Rapanden, coastal (C2x) - Leo Coastal Solutions, Helsingborg
Anders And, coastal (C2x)
Ællingen, coastal (C1x)
Træningsbåd med støttepontoner (Edon)

Sculler:
Sneppen, singlesculler

Gigbåde:
Alexand, smal gigbåd (G2+)
Tredækkeren, bred gigbåd (G3+)

Ergometre:
Roergometre af typen Concept 2 PM5 – 6 stk.

Roklubbens materieludvalg fungerer som tovholder på vedligehold af bådene, men det er ikke kun udvalgets medlemmer, som udfører alle opgaverne. Mindre skader, som et medlem selv ved hvordan skal afhjælpes, forventer klubben at medlemmet selv udbedrer. Større skader, som medlemmet ikke er i stand til at ordne, meddeles straks materieludvalget.

Alle medlemmer forventes at bidrage i forbindelse med vedligeholdelse af materiellet herunder at de så vidt muligt deltager i de to årlige arbejdsdage.